Behandlingen fører til:
- Hurtig smertelindring
- Forbedret livskvalitet
- Nedsat forbrug af medicin (morfin, antiepileptisk medicin, psykofarmaka)
- Forkortet sygemelding
- En hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet
Cryoneurolyse eller Cryoanalgesi er en behandling, der giver langvarig smertelindring. Dette sker ved at tilføre kulde (-20° til -88°C) til nerven.
Cryoneurolyse påføres nerven i 2-3 minutter ad flere omgange.
Den smertelindrende effekt ved at tilføre kulde er historisk dokumenteret, og har været i brug i mange årtier. Historisk har man behandlet smerter med kulde helt tilbage til Hippokrates (460-377 f.kr.), hvor de tidligst skrevne dokumenter viser at man har anvendt kuldepakninger.
Med cryoneurolyse bruger man effekten af kulden mod en bestemt nerve, der forårsager smerten. Dette vil oftest være en sensorisk nerve.
Nervens evne til at sende signaler stopper efter den er blevet udsat for ekstrem kulde (-20° til -88°C) i nogle minutter.
Efter nogle dage begynder nerven at vokse igen, ca. 1-3 millimeter om dagen.
I nogle tilfælde kommer smerten ikke tilbage, selv efter at nerven er gendannet.
Når nerven igen er vokset sammen kan smerten genopstå, og cryoneurolyse må udføres på ny – andre gange vil smerten være forsvundet resten af livet.
Efter en uddybende telefon/e-mail konsultation, kan vi vurdere om det er muligt at behandle din lidelse og dermed dine smerter med Cryoneurolyse.
Det er vigtigt at du kan forklare os om din lidelse og din smertesituation, samt hvordan den påvirker dig og dit liv.
Hvis du benytter medicin, uanset hvad du bliver behandlet for, er det vigtigt at fortælle os hvilken medicin du får og for hvad (inklusiv al smertemedicin).
Vi aftaler herefter tid med det samme til en forundersøgelse.
Ved forundersøgelsen vil vi, ved hjælp af ultralyd lokalisere nerverne, og lægge en såkaldt diagnostisk blok med lokalbedøvelse.
Det vil sige vi bedøver de involverede nerver kortvarigt med lokalbedøvelse, for at vurdere effekten af behandlingen. Lokalbedøvelsen virker kun i få timer.
Vi kan derefter planlægge for det videre behandlingsforløb.
Der vil, i forbindelse med selve cryoneurolyse behandlingen, blive givet lokalbedøvelse, så behandlingen er smertefri.
Inden behandlingen modtager alle patienter udførlig vejledning om cryoneurolyse behandlingen samt om mulige komplikationer og bivirkninger.
Cryoneurolyse behandlingen, kan som enhver form for invasiv behandling give komplikationer og bivirkninger, men der er på verdensplan ikke rapporteret om nogle alvorlige bivirkninger eller varige nerveskader efter behandlingen.
Komplikationer:
Cryoneurolyse er en meget lille og næsten smertefri invasiv behandling, men når en nål bliver stukket ind gennem huden, kan der opstå mindre komplikationer i form af:
Bivirkning:
Den eneste kendte bivirkning af cryoneurolyse behandlingen er midlertidig følelsesløshed i det behandlede område. Denne følelsesløshed kan ikke behandles, men forsvinder igen i løbet af et par uger eller i sjældne tilfælde i løbet af nogle måneder.