Spasticitet

Spasticitet

Som første og eneste klinik i Danmark tilbyder vi behandling af spasticitet hos børn og voksne med ultralydsvejledt cryoneurolyse.

Spasticitet ses ofte hos personer med neurologiske lidelser herunder slagtilfælde (blodprop i hjernen eller hjerneblødning), traumatisk hjerneskade, rygmarvsskade, Multiple Sklerose og Cerebral Parese.

Spasticitet kan forstyrre bevægelse og kropsholdning og forårsage ubehag og smerte, enten i hvile eller ved bevægelse, hvilket markant reducerer livskvaliteten. Hvis ubehandlet, kan spasticitet føre til kontrakturer. Kontraktur er nedsat bevægelighed omkring et led pga. forandringer i leddet eller bløddelene omkring leddet, dette fører til at leddet ikke kan bevæges normalt, hvilket er til stor gene for den enkelte.

Både voksne og børn lider af spasticitet; spasticitet rammer 80% af børn med cerebral parese og 80% af dem med multipel sklerose.

Cryoneurolyse er en innovativ procedure til behandling af spasticitet hos børn og voksne. Proceduren fungerer ved at fryse de nerver, der får musklerne til at trække sig sammen.

Hvad er cryoneurolyse?

Cryoneurolyse er en ikke kirurgisk procedure, hvor spasticitet eller smerter behandles ved målrettet frysning af en eller flere nerver. Nervens funktion vil regenerere over tid. Cryoneurolyse fjerner overaktiv aktivitet fra visse nerver, hvilket kan være årsagen til spasticitet og smerte.

Hvorfor vælge cryoneurolyse?

Sammenlignet med andre behandlinger har cryoneurolyse vist sig at have længerevarende effekt. Det har kirurgi lignende resultater og involverer ingen medicin. Behandlingen fokuserer på at reducere smerte og spasticitet.

RISICI OG KOMPLIKATIONER

De mest almindelige bivirkninger inkluderer:

  • Blå mærker eller hævelse
  • Blødning ved injektionsstedet
  • Kramper
  • Ømhed

Patienter har rapporteret:

  • Uønsket følelsesløshed
  • Nervesmerter
  • Svaghed
  • Midtertidig hudinfektion

Proceduren

Før

Før proceduren vil vores team måle bevægeudslaget på det eller de lemmer, der skal behandles med cryoneurolyse.

Under

Smerte, kramper eller brændende nervesmerter er forventet under proceduren. Dog aftager dette hurtigt for de fleste patienter.

Efter

Patienten kan tage hjem kort tid efter proceduren, hvis alt er stabilt. Patienten vil sandsynligvis have blå mærker og noget ømhed, mens musklerne tilpasser sig deres nye bevægeudslag.

Et forløb med fysioterapeut er inkluderet i prisen efter proceduren for at sikre det bedst mulige behandlingsresultat. Det finder sted hos Neurofyssen på Frederiksberg.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Svar: Afhængigt af antallet og typen af nerver, der behandles med frysning, kan proceduren vare mellem 45 og 90 minutter.

Svar: Vi har observeret, at effekten af cryoneurolysen kan vare fra måneder til år og i nogle tilfælde være permanent. Dette varierer dog meget og afhænger af den enkelte person, deres medicinske tilstand og det eller de områder, der behandles.

Svar: Cryoneurolyse bruger eller injicerer ikke nogen medicin eller toksiner. Gassen i proben kommer ikke ind i patientens krop. I stedet fryser kryoproben vand inde i kroppen for at skabe en iskugle, der fryser den målrettede nerve for at lindre smerte eller spasticitet.